Moderen tog sig i det da hun talte om, at med Sara havde hun ligesom lært at tale med træerne. Her fik vi virkelig et billede af, at kun i det usædvanlige, det ikke-normale, når mennesket nogle nye dimensioner. Denne dimension kom frem såvel hos Sara som hendes forældre. En meget smuk film.

Hinsides vrede og irritation tvinges vi til at samarbejde og udvikle større overbærenhed, sagde Saras mor. Hvad hun mente med, at forældre i en sådan situation får et bredere syn på livet, fremgik af mange af filmens smukke detaljer. Aldrig vil man glemme Saras smil og glade øjne, da hun fattede sang og musik. Da lo vi med gennem tårer.